Kuk i hormonerne?!

af | aug 18, 2020 | 0 Kommentarer

Hilda er en dejlig skøn Toller, som min lillebror og kæreste ejer. Hun er 3 år, og de har haft hende siden hun var hvalp. Udfordringen med Hilda var, at de gerne på sigt ville lave hvalpe på hende, men pga manglende løbetid kunne det ikke lade sig gøre. På de 3 år, havde Hilda kun været i løbetid en enkel gang. Det gjorde det derfor vanskelligt at finde ud af hendes cyklus til at kunne planlægge, at lave hvalpe på hende.

Hilda er en meget rolig hund, som godt kan virke lidt reserveret. Dem hun kender knytter hun sig meget til, men bekendte eller fremmede skal ses an. Hun er en hund som knytter sig tæt til få mennesker. Til gengæld har de så også hele hendes tillid.

Normal er Hilda ikke en som søger mig. Jeg respekterer hendes personlige grænser, og har ikke behov for at have fysisk kontakt til hende, og det samme har hun ikke til mig. Min lillebror og hans kæreste fortalte at Hilda havde udfordringer med at komme i løbetid, og dyrlægen havde rådgivet i hormonbehandling for at kickstarte hendes hormonsystem. Jeg var helt sikker på, at jeg kunne hjælpe Hilda.

 

Om aftenen ligger Hilda sig helt op af mig i sofaen. Noget hun normalt ikke vil gøre, kun med dem hun er stærkt knyttet til. Men jeg oplever, at jo mere jeg åbner op og imødekommer dyrenes behov for behandling, jo mere søger de mig. Jeg behandler derfor Hilda, og mærker tydeligt at den venstre æggeleder er roteret og anspændt. Jeg ”vikler” den ud energetisk, og afspænder nyrer i højre side og hendes bækken i venstre side. Desuden er blæreledbåndet i venstre side blokeret, og det løsner jeg. Det der er tydeligt med Hilda er, at da jeg er færdig med at behandle hende, så rejser hun sig og går.

To dage efter er Hilda i løbetid, og hun er MEGET i løbetid for alle de spændinger gennem flere år, for ny afløb. I 2-3 uger er det lidt ude af kontrol indtil kroppen får balanceret sig selv.

Udover den manuelle behandling, så rådgiver jeg i et foderskifte og en 3 ugers kur, som booster Hildas hormonsystem.

 

Hvorfor var der udfordringer i hormonsystemet?

Jeg oplever, at det kvindelige køn ofte have udfordringer i hormonsystemet uanset om du er dyr eller menneske. Enten en desideret smerte i underlivet eller blokeringer i hormonsystemet rundt i kroppen. Hvad det skyldes, kan være forgiftning, fysisk traume, men ofte en psykisk forstyrrelse, som sætter sig netop i dette system. Underlivet er en del af rod chakraet, som har med vores helt basale behov at gøre.

Såsom tryghed, sikkerhed, økonomi, karriere, mad mm Er man usikker på en af de områder fx om man har penge nok? At man ikke føler sig tryg? Så påvirker det energien i rod chakraet, og derved vil det kunne påvirke de indre organer. Hilda måtte som hvalp konkurrere en del med de andre, når det kom til mad.

Hun var den mindste i kullet, og fik mad sidst. I hendes unge hundeår har hun fortsat en stress adfærd, når det kommer til mad. Hun ser sit snit til at tage mad, selvom det opdages, for det er så indgroet i hende. Selvom hun nu har mad til rådighed 24/7 i madskålen, så er adfærden fra hvalp så indgroet, at hun ikke har sluppet den endnu. Det kunne være en årsag til blokeringer i rod chakraet, og derved også i underlivet, som derved giver den manglende løbetid. En masse bekymringer og frustrationer har sat sig i hendes underliv.

Få 15 minutter gratis start-samtale

Hvis du har brug for en afklarende samtale inden du booker din første tid, så tilbyder jeg dig 15 minutters gratis start-samtale.

You have Successfully Subscribed!